Picture

Det hele startede meget pludseligt. Som en interesse, der faldt fra himlen, som jeg greb – og det er jeg glad for, jeg gjorde.

I 2009 fik jeg et ganske almindelig digitalkamera af min mor i fødselsdagsgave. Jeg brugte det flittigt til at tage naturbilleder, men jeg var aldrig helt tilfreds med resultaterne. Efter min konfirmation i 2010 investerede jeg derfor i et Canon EOS 500D. Jeg ledte efter flere udfordringer og ønskede at have noget at udvikle mig med. Med mit nye kamera var det i starten især naturen, jeg fotograferede, men i takt med, at jeg fik mere erfaring, blev jeg også mere opsat på at fotografere mennesker og gengive en stemning i en situation.

Sideløbende med min interesse for at fotografere, har jeg også altid interesseret mig for redigering af hjemmesider, og jeg fandt ud af, at jeg kunne kombinere disse to interesser. Så i maj 2011 lavede jeg en fotoblog på Blogspot. Den kan stadig findes på nettet, og hvis det lyster, kan du se den her: idawiedemann.blogspot.com. Jeg skiftede en del mellem Blogspot og Tumblr, og jeg kunne aldrig helt gøre op med med selv, hvad jeg syntes bedst om. Se også min tidligere fotoblog på Tumblr her: idanikoline.tumblr.com. Jeg lavede desuden også min fanside, Ida Nikoline Photography, på Facebook.

Picture

I mange måneder trykkede jeg bare løs på udløseren uden at interessere mig for, hvilke indstillinger mit kamera havde. Men en en dag ville jeg eksperimentere, og jeg vågede mig ud på nettet og læste en masse om blænde, lukketid og ISO, men det vigtigste var nok, at jeg løbende afprøvede min teori i praksis. Mine nye erfaringer førte mig nye steder hen og jeg begyndte at få komplimenter fra mine venner, hvilket gav mig endnu mere lyst til at fortsætte med at udvikle mine fotografiske evner.

Min interesse for indstillingerne på mit kamera åbnede en ny dør for mig, og jeg kunne tage et skridt videre i min udvikling. Nu gik det stærkt; jeg købte mit eget domæne idanikoline.dk og fik sat en hjemmeside op, som kører over WordPress. Jeg fik over 100 fans på min fanside på Facebook og købte 2 nye objektiver og en ekstern flash. Jeg begyndte at tage min fotointeresse alvorlig og blev nu også tilbudt fotojobs en gang i mellem.

Picture

Nu tilbyder jeg at tage portrætfotos, koncertfotos og meget mere. Jeg gør det, fordi jeg føler mig hjemme og tilpas sammen med et kamera, og fordi jeg tror på, at jeg kan udvikle mig endnu mere og komme endnu længere. Jeg føler selv, at jeg har en uendelig kreativitet inde i mit hjerte, som mangler at blive omsat til virkelig. Og det er netop det, jeg vil bruge mit kamera til. Mit kamera fungerer som en genstand, der skal omsætte mine ideer, tanker, følelser og kreativitet til noget, som andre kan få noget ud af.

Picture

Jeg tror aldrig, at mine billeder bliver fuldendte – Jeg tror på, at det handler om at modtage kritik, tage det til sig og bruge det til at udvikle sig. På et højere plan handler det for mig om at omsætte nogle følelser og tanker til noget håndterbart og derigennem sætte et præg på mine billeder. En fotograf sagde engang:

There are always two people in every picture:  the photographer and the viewer.

Ansel Adams

Og et eller andet sted handler det om at fortælle en historie uden at bruge ord. Det handler om at fange stemningen i et split-sekund. Og ja – tiden vil gå videre – men stemingen vil forevigt være fanget i et enkelt billede, som man altid kan kigge på igen og igen. Man kan altid finde billedet frem og tænke tilbage på dengang, det blev taget.

Jeg elsker at skabe minder!

Picture

// Ida Nikoline