Fotografen


INFO
– Ida Nikoline Wiedemann
– Født 15. september 1995
– Fotograferet siden 2010
– Bor i Nyborg

HVEM ER JEG?
Jeg hedder Ida Nikoline Wiedemann, er født i 1995 og bosat i Nyborg på Fyn. Jeg blev student i sommeren 2014, og siden septemper 2015 har jeg studeret på DTU.

Lige så længe som jeg kan huske, har jeg været beundret af naturen og flotte udsigter. Jeg har også været betaget af sociale stemninger og har altid ønsket at kunne fange disse. Netop denne fascination danner grundlag for min interesse for at fotografere, som for alvor startede i 2010, hvor jeg opgraderede fra kameraet i min mobiltelefon til et spejlreflekskamera. Min interesse og evner har udviklet sig meget siden da, og jeg udvikler mig stadig.

Som fotograf tænker jeg i billeder og der ligger ofte mange overvejelser og valg bag mine billeder. Jeg tænker især på motiv, lys og efterbehandling. For mig handler det også om at skabe tillid til dem, jeg fotograferer. Jeg arbejder med naturligt lys, når jeg tager mine billeder, men jeg er også meget engageret i efterbehandlingen af mine billeder – og selvom mit kamera ikke er professionelt og jeg ikke er professionel, så er vi det bedste par, fordi vi kender hinanden.

Det, der i virkeligheden er essensen i min interesse for at fotografere, er nok forsøget på at bringe min opfattelse af et motiv videre ud til omverdenen, så andre kan få noget ud af billedet. Dybest set er fotografi min måde at udtrykke mig på. Jeg gør meget i at få mine billeder til at virke naturlige og altså ikke opstillede. Jeg forsøger at fange enkelte øjeblikke, som udstråler en helt bestemt stemning, der er helt karakteristisk for den pågældende situation. Læs evt. også mit blogindlæg om, hvorfor jeg brænder for at tage billeder: Min kærlighed til kameraet
Udover fotografering interesserer jeg mig også for medie- og videoproduktion.

Billederne på min hjemmeside kommer både fra mit DSLR, men også fra kameraet i min telefon.


FOTO

Ida Nikoline